Det fedeste ved at være instruktør er at se glæden i øjnene på eleverne, når jeg første gang sender dem af sted på en solo-tur. Det er det hele værd! Allerede fra jeg var barn og så en flyver på himlen, vidste jeg, at jeg ville være pilot. Egentlig ville jeg følge drømmen ved at melde mig ind i forsvaret, men det kunne jeg ikke pga. min højde, så jeg valgte at gå den civile vej. Jeg var selv elev hos Billund Air Center, og jeg har faktisk været tilknyttet skolen, siden jeg blev færdig som pilot i 2006. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at det var den vej, jeg skulle gå, men i løbet af min pilotuddannelse blev interessen for instruktøruddannelsen vakt, og da skolen spurgte, om jeg havde lyst til at gå den vej, slog jeg til. Som instruktør møder jeg en masse mennesker. Jeg flyver ikke med de samme elever længe af gangen, fordi der hele tiden kommer nye til. Vi har et meget afslappet miljø ved Billund Air Center, og det er rart at have sin dagligdag her. De gamle elever kommer tit forbi og fortæller deres historier. Det er fedt, at de har lyst til at holde kontakten med os, for det viser jo, at de har været glade for at være her!